Om os
Vognparken
Kørsel søges
Jobs
Kontakt os

Om KM-Trans

Transport af gods, vognmandskørsel og kurérkørsel i hele Danmark.

Vores kompetencer:


Vi har igennem de seneste år udviklet et alternativ til de traditionelle vognmandsfirmaer med ekstra fokus på hurtig men også forsvarlig håndtering af gods, så begge parter kan have tillid til, at godset kommer fra A til B i den tilstand, som det burde....... og til tiden.

Dette bygger i sin enkelthed på følgende to grundtræk – ”Godsets sikkerhed” + ”Transport til tiden”:

For det første bør varer, som er læsset hos afsenderen, køres direkte til modtageren uden ophold eller omlæsning. Derved mindskes risikoen for bortkommet, stjålet eller beskadiget gods, hvilket ofte ses ved traditionel omlæsning på store fragtcentraler. Ved direkte transport risikerer man desuden ikke, at godset havner hos en forkert modtager, hvis der på fragtcentralen findes flere varer af tilsvarende beskaffenhed.

For det andet bør så få personer som muligt håndtere godset. Skal varerne læsses om på normal vis på en fragtcentral, vil mange flere aktører være involveret i processen. Dette forøger risikoen betydeligt, da der er mere end én person, som har ansvaret for håndteringen af det konkrete gods.

Hos os har den samme chauffør ansvaret for godset hele vejen fra afsender til modtager.
Dette sikrer samtidigt, at godset bliver leveret til tiden, hvilket er vigtigt for både afsender og modtager.

Sammenfattende kan man sige, at vores ønske er, at Deres gods skal komme til bestemmelsesstedet til tiden og i den tilstand, som både De og vi ønsker.

Desuden går vi meget op i, at vores medarbejdere har det godt.

De har stor indflydelse på den daglige drift, for vi mener, at en medarbejder, der har medbestemmelse, automatisk bliver en gladere medarbejder, hvilket igen smitter positivt af på resten af virksomheden og vores kunders oplevelse af os.

Hvis ovenstående har vakt Deres interesse, håber vi at høre fra Dem.

Hvis De trykker på "Kontakt os", så kan De udfylde en lille let formular eller bare ringe til os i stedet.